23948sdkhjf

Først SuperBrugsen: Nu overtager Spar butik fra en anden konkurrent

Tidligere på måneden offentliggjorde Spar, at man ville åbne i en tidligere SuperBrugsen-butik på Fyn. 

Nu er turen så kommet til en anden konkurrent - Rema 1000 - som man overtager en dagligvarebutik fra i Lind, tæt på Herning.

Det skriver Spar i en pressemeddelelse. 

Heri offentliggør man samtidig, at den nye købmand i butikken er en person med mange års erfaring fra detailhandlen - og også fra Spar-kæden. 

Han hedder Rasmus Larsen og har været senest været udviklingskonsulent og teamleder for driftsrådgivning i Spar- og Min Købmand-kæderne. 

- Jeg har jo arbejdet tæt sammen med selvstændige købmænd i mange år. Det har givet mig mulighed for at få en masse vigtige indsigter i, hvad der er vigtigt, når man driver forretning - både som købmand, men også som kæde.

- Derfor føler jeg mig virkelig godt klædt på, når jeg tager springet og hopper om på den anden side af bordet som selvstændig købmand. Jeg har fået stor opbakning fra både min leder og øvrige kollegaer i Dagrofa, så det er med ro i maven, at jeg åbner mit eget supermarked, udtaler Rasmus Larsen.

Den nye Spar-butik har første åbningsdag 29. august - og bliver omtrent 700 kvadratmeter stor. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.705